Det Psykiske

[sille]

Kommer jeg mig nogensinde over et voldeligt forhold,det er 5 år siden det sluttede,men jeg har det siddende undepå huden hele tiden.Der går ikke en dag uden jeg tænker tilbage.

[Sanne]

Kære Sille,
Det er meget forskelligt, hvor lang tid at det tager at kommer igennem de traumatiske oplevelser, du har været igennem.

Ud fra egne erfaringer kan jeg sige, at jeg ikke tænker på det dagligt, dog er det der stadig, det er stadig en del af mig og mit liv og mine børns liv.

Jeg får stadig regninger, han ikke har betalt…. svar på de anmeldelser, jeg har skrevet…. Opkald med intet nummer…. Problemer med kommunen, fordi jeg ikke vil oplyse, hvor jeg og mine børn opholder os….. så jo, det er der stadig.

Jeg har lige et par spørgsmål:

Hvor har du fået hjælp og støtte?
Har du børn?
Har du fået psykologhjælp?
Har du anmeldt volden, og i så fald hvilken hjælp har du fået fra politiet?
Har din kommune været underrettet og i så fald hvilken hjælp har du fået der fra?

Har du været på krisecenter?

Du er meget velkommen til ar ringe til mig, på tlf.: 6014 01 01.

De bedste hilsner
Sanne

Landsforeningen for Voldsramte Kvinder
Tlf.: 60 14 01 01 |www.voldsramtekvinder.dk | sanne@voldsramtekvinder.dk

[sille]

Hej Sanne..
Vi boede sammen i 11 år,de første 10 år var volden en del af min hverdag,jeg levede i skam,jeg var så flov over alt det der skete.Jeg har fået brækket kæben,bøjede og brækket ribben,sort og blå over hele kroppen,smidt i koldt badekar med truslen om og skulle dø,nedsat syn på højre øje efter slag,kvælingsforsøg,uger med to helt lukkede øjne,fået kastet div nøgler i hovedet,seksuel ydmygelse,seksuel tvang bla at måtte se pornofilm,og efterligne hvad de gjorde.Er hentet to gange bevidstløs af ambulance efter vold,det er nogen af de ting jeg har svært ved og slippe.
Jeg har altid holdt facaden over for min famile,aldrig sagt hvad der foregik.Hans familie,hans mor,far brødre og andre af hans venner har overværet volden mange gange,hans mor,far og brødre har alle været tilstede de gange der er ringet efter ambulance.Hans familie især hans mor mente jeg selv bad om det,jeg kunne jo bare opføre mig ordentligt,feks danse på en anden måde,tie stille på de rigtige tidspunkter.September 1998 rejste vi sydpå,vi haved hans kusine med og hendes søn på 14. Specielt en aften der fik han for meget og drikke og ville have jeg skulle gå med i seng,hvor kusinen siger at hun gerne ville have mig med ud og gå en tur og hvorfor han dog ikke bare kunne gå i seng.Fatal fejl,ikke mig men hende der fik et par på kassen.Vi kommer hjem til DK og jeg beslutter mig for og forlade ham.Bor hos kusinen 14 dage,fred og ro selv om han truede med det værste,det var første gang jeg henvendte mig til politiet.De var flinke men kunne ikke hjælpe.Et par dage senere hos lægen finder jeg ud af jeg er gravid,jeg er på det tidspunkt 27 og vil have barnet.Jeg flytter hjem i lejligheden igen.Sommeren 1999 føder jeg vores barn,en lille dreng.I et par måneder er der ingen vold.Barnedåben er overstået,og de sidste gæster er med os hjemme privat.Der bliver drukket og hen på natten siger jeg om de ikke vil være lidt rolige så jeg og den lille kan sove.Den nat startede volden op igen,dog ikke så slem som tidligere.Da vores søn er 3 år flytter vi i et rækkehus,der starter volden op for alvor.Tre gange slår han mens vores søn kikker på,en gang i bilen slår han mit hoved mod sideruden så det går i stykker.Jeg får min søn ud af bilen og løber væk.Jeg ringer til politiet,men der sker

[sille]

ingenting.Jeg ved nu godt at jeg skal væk fra ham,især min søn er blevet bange for sin far.Jeg tager hjem til mine forældre fortæller jeg vil ud af forholdet,men jeg siger stadig ikke et ord om hvad der er foregået de sidste mange år.Og mine forældre synes ikke om ideen.Jeg tør ikke vende tilbage til lejligheden,og kontakter politiet og ber om hjælp til og få ham ud af lejligheden.Politiet kontakter ham og siger han skal forlade lejligheden,og aflevere alle nøgler.Jeg kommer hjem efter en uge.Truslerne begynder igen,igen kontakter jeg politiet som kontakter ham.Dagen kom hvor han pludselig stod foran mig,jeg haved min mobil i hånden og ringede 112.Med politiet i hånden stod jeg foran ham,betjenen bad om og snakke med ham.Kort efter forlod han lejligheden.De næste uger har vi kun lidt telefon kontakt.Jeg beslutter jeg vil flytte tættere på mine forældre,får et dejligt rækkehus,gode naboer og jeg begynder og leve igen.Jeg har boet i vores nye hus et par måneder da han pludselig en aften står i døren,jeg vil løbe min vej men når det ikke.Foran min hoveddør begynder han og slå og sparke,og alt går i sort for mig.Det næste jeg husker er at der står en betjent og snakker med mig,min søn sidder på jorden ved siden af mig og græder.Vi kommer på sygehuset,jeg er sluppet levende fra det igen.Politiet kommer og siger at de kører det som en voldssag,og jeg skal melde ham.Jeg ved det er det rigtige og gøre denne gang.Jeg får tilbud om og komme til Esbjerg på krisecenter,men ombestemmer mig og vil hjem.Dagene efter kommer politiet flere gange.Mine naboer bliver afhørt.Jeg har nu meget kontakt til politiet som lover og hjælpe,en kvindelig betjent foreslår vi kan sms sammen.Min søn er nu 7 år og han er meget mærket af det der er sket,han siger bla han vil banke sin far med en jernstang.Jeg har ikke haft kontakt med mine forældre i flere dage,min far kom flere gange men jeg lukkede ikke op.Min nabo snakker med min far,og der kommer hele historien frem.Både min mor og far kommer,og de er så kede af jeg aldrig har sagt noget.Min far kunne læse om mit overfald i avisen,alle i området hvor jeg bor vidste det var mig der var blevet overfaldet.

[sille]

Tiden op til retssagen kom.Det blev ført de vidner der have set overfaldet,og jeg skulle selv fortælle hvad jeg kunne huske.Jeg var så nervøs,10 års vold og nu sidder vi i retten.På et tidspunkt kom jeg til og kikke på ham og han sad og grinede...Dommen 30 dages ubetinget fængsel og en prøvetid på et år.Det forstod jeg ikke så meget af.I tiden op til retten var kommunen blevet underrettet,og jeg var til møder med sagsbehandlere og en børn og unge rådgiver.Der blev søgt om et forløb i Familiehus,og hver uge var vi til samtale.Når jeg tænker tilbage på den tid kommer jeg til og tænke på at jeg ikke på noget tidspunkt brød sammen.Min søn er kommet sig godt over det hele og han fungere godt.Jeg blev indkaldt til samtale på statsamt ang samvær,som han så fik,men som ikke blev overholdt fra faderens side.Ingen kontakt derefter med ham i 8 mdr.Nyt brev fra statsamt,denne gang pga jeg ikke haved udleveret vores søn som aftalt.Hvilket jo ikke passede da det var ham der ikke kom.Ny samværsplan blev lavet og underskrevet.Den første weekend han hentede ham fredag kl 16.kl 23 samme aften blev jeg ringet op han skulle desværre i byen så han sendte den lille hjem med en taxa.Siden har han ikke overholdt samvær.Vi har haft lidt kontakt,han ville gerne se sin søn,så han kom i vores hjem med en bror og så sin søn.PT har der ingen kontakt været siden januar.

[sille]

Inden retssagen,haved han fundet sig en ny kæreste.3 mdr efter brækkede han næsen på hende.Hun meldte ham med det samme,og denne gang fik han mine 30 dage plus 60 dage oveni.Han sad fængslet 90 dage.
I det jeg skriver er der mange ting jeg nok har glemt eller stadig fortrænger.Jeg har aldrig fået tilbudt psykologhjælp,faktisk har jeg ikke endnu fået det snakket det hele igennem.

[litteraten]

Hej Sille

Jeg ved ikke, hvor gammel du er, men er du under 36, så gå til din læge og bed om at blive henvist til en psykolog (så koster det ikke så meget), så du kan begynde din tur/rejse ud af det, traume, du har været i og stadig befinder dig i. Jeg har gået til psykolog nu i over et år, jeg er stadig ikke færdig (mon jeg nogensinde bliver det???), men det er godt - det er dejligt, at der er en, der er specialist i, hvordan man føler/tænker/reager/handler og som kan give en nogle redskaber til at komme videre - at snakke med familie og venner er altid godt, men man belaster det jo også, og man kører i ring og i ring. Du kan også gå i gang med at læse nogle bøger som fx Alv. A. Dahls 'Charmør og tyran', Peter A. Levines 'Væk tigeren - helbredelse af traumer', og Melanie Fennell 'At overinde lavt selvværd'. Det er en sej omgang, du skal til med dig selv, men det vil gøre dig stærkere - ganske langsomt - vel at mærke - jeg er nået 'to skridt' på et år, men det er bedre end ingen ;.)

Held og lykke til dig!

[Sanne]

Kære Sille

Du har så sandelig været ude for lidt af hvert, hvordan har din søn det, efter at han har oplevet volden?

Som jeg skrev til dig tilbage i august og som Litteraten ligeledes skriver, har du og din søn mulighed for at få psykolog hjælp, dette får du ved at kontakte din egen læge, vær opmærksom på at nogle forsikringsselskaber betaler for psykolog hjælp ellers er der mulighed for at få det betalt igennem kommunen.

Børns vilkår har en bisidderordning, som jeg stærkt kan anbefale, hvis du har behov for dette. Her skal du have fat i Jette Vilhelmsen

Børns vilkår, Trekronergade 126, 2500 Valby, Tlf.: 35 55 55 59. Voksen telefonen: 35 55 55 57, Børnetelefonen: 35 55 55 55.

Du er altid velkommen til at kontakte mig 24/7 på Tlf.: 60 14 01 01, hvis du har nogle spørgsmål eller trænger til en at tale med.

De bedste hilsner
Sanne