Er det så galt ?

[ForSent]

Jeg har gang på gang de sidste 7 år tænkt ved mig selv om jeg mon overdriver og min situation er "normal" eller hvad..

Sagen er den at min mand har et rigtig grimt temperament - han har aldrig slået mig men han har flere gange haft fat i min arm, rusket mig og truet mig med en knyttet næve.

Han kan blive vred over alle ting...jeg kan ikke rigtig sætte en finger på hvad det er som tricker ham, men det er alt. Og det er aldrig hans egen skyld noget går galt, det er KUN min eller en anden, men det er altid mig som får skæld ud.

Selvom jeg er normalvægtig er han over mig konstant fordi jeg ikke længere kan passe en str 36 men bruger 38, han bliver vred hvis jeg siger fra overfor noget tøj han syntes er smart men som jeg ikke kan lide.

Han kommunikere på en måde (når han er vred) som min psykolog siger hedder "Dobbelt-bind" - en måde hvor man bliver sat total til vægs med hans spørgsmål - lidt a la - "vil du have tæsk med højre eller venstre hånd?" Det er umuligt at svare på det uden at sætte sig selv i en dårligere situation.

Han har aldrig respekteret mine grænser på det sexuelle og jeg har måtte gå med til alverdens udskejelser, blandt andet ladet mig fotografere pornografisk som han har kunnet sælge på nettet..alt sammen ting jeg har gjort fordi jeg ikke turde sig nej.

Jeg har for et år siden været ham utro - en tåbelig ting jeg fortryder bitterligt - med en intetsigende mand som jeg aldrig ønsker at se eller høre fra igen. Men min mand kan ikke lade det ligge...alle ting som absolut intet har med min utroskab at gøre, bliver pludselig kædet sammen det alligevel og jeg har fået så mange skæld ud...Han har flere gange sagt at hvis jeg går min vej vil han gøre mit liv til et helvede og sidste det skete sagde han at han ville slå mig ihjel.

Jeg har været gravid det seneste år men tabte den lille...og flere har nævnt at det kunne skyldes mit høje stress og angstniveau jeg har for det var rigtig slemt med hans skæld ud i den periode..

Jeg ved godt spørgsmålet er dumt - men er det her ikke rigtig skidt ? Og er det så skidt, at mine tanker om at forlade huset uden at give ham besked og så lade en advokat tage over, ikke er urealistiske ?

Jeg føler ikke jeg på nogen måde har mod på at sige fra én gang for alle og flytte - jeg har gjort det mange gange, men jeg flytter altid tilbage fordi vi bliver gode venner. Og det med at bo et sted hvor han ikke kan finde mig er fordi han bombardere mig og min familie med telefonopkald og kommer uanmeldt i tide og utide..

Det er bare så afgørende et skridt...mit arbejde, mine venner, familie..alt skal rives op med rode hvis det er...Og huset ? Hvem siger han vil sælge det - skal jeg så betale til det i al evighed ?

Mit største problem er nok at jeg har vænnet mig til det...et eller andet sted påvirker det mig ikke - og så alligevel..men det er som om at de grimme ord, truslerne og hans had forsvinder fra min hukommelse dagen efter det er sket..hvis han undskylder (hvilket han ikke rigtig gør mere) eller forklare sig ud af at han gør og siger som han gør - så er det som om det forsvinder ud af min krop. Jeg kan ikke rigtig fæstne nogle følelser på hændelserne længere...

[Djurslingen]

Nu skriver jeg noget som jeg godt ved er lettere sagt end gjort.. Men kom væk derfra. I mine øjne er der både psykisk vold samt sexuel chikane af værste grad. Manden ydmyger dig jo på det groveste. Jo længere tid du bliver, jo mere bliver du omklamret af den "onde" cirkel der er i jeres parforhold. Vedr salg af huset må du tage fat i en advokat (evt gratis advokat hjælp), så kan de guide dig igennem den jungle der er mht den slags...

[Sanne]

Kære ForSent

Velkommen til her i forummet.

Jeg vil sige ligesom Djurslingen, se at komme væk, i en fart.

Hvornår er man voldsramt?
Det kan være svært mange kvinder, der lever i et voldeligt forhold, at svare på, nogle af årsagerne kan være:
At du vælger at bagatellisere det, når du udsættes for vold.
At du fornægter hvad der sker, fordi du ikke kan holde det ud, eller skammer dig.
At du føler dig skyldig, og kan være i tvivl om du selv har provokeret til det.

Der findes forskellige former for vold, her er nogle eksempler på, hvordan volden kan komme til udtryk:

Fysisk vold som er, når du bliver slået, lussinger, banket, skubbet til, smidt med, udsat for vold med våben eller andre genstande.

Psykisk vold er, når du eller dine børn bliver truet med vold, bliver råbt ad, kritiseret konstant, manipuleret, nedgjort foran andre mennesker, bliver kontrolleret eller isoleret fra andre mennesker, bliver stalket eller forfulgt.

Seksuel vold er, når du bliver tvunget til sex, som du ikke ønsker eller har lyst til.

Materiel vold er, når du får dine ting ødelagt, bliver straffet ved at mangle penge til mad eller andre nødvendige ting.

Økonomisk vold er, når du bliver nægtet adgang til penge, mad og andre fornødenheder.

Så jo før du slipper ud af et voldeligt forhold, jo bedre det for dig selv.

Du er altid velkommen til at kontakte mig 24/7 på Tlf.: 60 14 01 01, hvis du har nogle spørgsmål eller trænger til en at tale med.

De bedste hilsner
Sanne

[litteraten]

Hej

Jeg synes, du skal låne bogen 'Charmør og tyran', den er en meget stor øjenåbner, der kan være medvirkende til at sætte nogle af de ting, du beskriver, på begreb.

Allerede det, at du har fundet vej herind, fortæller, at der er noget i din bevidsthed, der har gjort dig opmærksom på, at der er noget galt i dit liv. Bevidstheden om det ikke-normale er det første skridt, dernæst kan du begynde at overveje, hvad du vil med dit liv. Vil du forblive med at være et menneske, der bliver set på som ikke-ligeværdigt? Vil du forblive barnløs og en gang dø uden at have fået børn? Vil du forblive i et forhold, hvor du ikke bliver anerkendt? Synes du, at du ikke har ret til i det mindste at være tilnærmelsesvis lykkelig og tilfreds blot en gang imellem? Vil du ligge på dit dødsleje en gang og tænke, at dit liv har været spildt? Vil du tiltagende blive bitter over livet, fordi du ikke fik chancen til at blive elsket for den, du er? Vil du blive tiltagende krumrygget af ydmygelserne og over, at du ikke bliver anerkendt som menneske? Kan du svare ja til ovenstående, så synes jeg, du skal blive, men synes du, at du har ret til blot et nogenlunde liv i frihed, så kan du tage et valg, et valg, du måske for første gang vil tænke, at det er noget, DU har bestemt, du kan stå ved valget, fordi du efterhånden har erfaret, at det ikke bliver bedre hver gang, du flytter tilbage, og du vil opleve mange sure timer, men efterhånden vil du blive stærkere og blive lettet over, at du har taget valget - og har stået ved det, for der åbner sig en anden verden for dig, hvor du vil opleve glæden ved at købe det tøj, DU kan lide, tage det lange bad, DU har ønsket, spise den mad, DU har lyst til, dyrke den form for sex, DU kan lide osv.

Som den kloge Søren Kierkegaard en gang ikke sagde, men som han dog alligevel bliver tillagt: AT VOVE ER AT MISTE FODFÆSTET FOR EN STUND, IKKE AT VOVE ER AT MISTE SIG SELV. Og jeg kan tilføje, at det er at miste livet eller livsgnisten.

Du har ansvar for dit eget liv og dermed valget for, om du vil forblive eller starte på en frisk. Nej, det er ikke let, det er en møjsommelig proces, men du vil lære meget om dig selv undervejs (gode som dårlige mønstre, styrker og svagheder) og på et tidspunkt vil du se tilbage og tænke, at du har spildt flere år på et liv, der ikke havde noget at tilbyde dig - carpe diem, grib dagen, tag chancen, for du har kun dette ene liv.

JEG HAR ALDRIG FORTRUDT! Jeg forlod min mand for 2½ år siden, jeg kæmper stadig om vores fælles barn, men jeg sidder pt. og kigger rundt i min stue i mit lille hus, jeg købte for et par år siden og tænker, at alt dette er MIT, jeg har indrettet det, jeg kan komme hjem uden at være nervøs, jeg kan gøre, hvad der passer mig uden hele tiden at skulle være på stikkerne, jeg kan slappe af, en stille tilfredshed har fyldt mig over, at jeg ikke hele tiden skal bukke, skrabe og lægge krop til diverse ydmygelser. Jeg kan passe mit arbejde, bruge tid på det i fritiden,jeg kan tage til de foredrag, jeg har lyst til og videreuddanne mig osv. Ja, jeg har en enorm gæld som følge af mit forhold, men det er kun penge, ja, jeg har mange sår, men de er efterhånden blevet til ar, for jeg kan nu se fremad, ja, jeg har mistet trygheden ved at flytte, men jeg har fået en ny. Familie og venner har støttet mig i mit projekt, og jeg har fået nye venner i fora for voldsramte, og roen har også betydet, at jeg i dag har mødt en ny mand, der anerkender mig, og som ser mig som ligeværdig med ham, for jeg er blevet bevidst om mine grænser og er blevet mange erfaringer rigere. Jeg har, efter jeg forlod mig eks, fået noget så vigtigt som en FREMTID.

Hvad vil du have? Og hvad vil du med dit liv?

Mange tanker

Josefk

[ForSent]

Jeg ville gerne have ro. Og jeg ville gerne have tilgivelse for min fejl..Jeg sidder igen hos mine forældre - men nåede dog at gå inden skænderiet udviklede sig til det som det plejer..hvilket jeg faktisk har det dårligt over for så syntes jeg ikke jeg har grund til at gå.

Han bliver ved med at ville have mig til at komme med "historien" om mit utroskab én gang til - han mener der er meget han ikke ved og som han vil vide før han kan tilgive. Det gør mig så ondt for jeg har ikke mere at fortælle ham...hvorfor kan han ikke se det ? Det gør mig ondt - for lige pludselig er det mig som "ikke vil" vores ægteskab og det er da det sidste som passer på min person !

Jeg har helt ondt i maven over at igen at skulle forklare ham at jeg kan ikke det her, jeg vil ikke det her. Jeg får ondt over at vide at dermed åbner jeg slusen for alle hans grimme ord og fornærmelser - høre ham sige igen at han er glad for jeg ikke er gravid længere, for jeg ville blive en rædselsfuld mor. Høre ham igen sige at han lover mig at han gør mit liv til et helvede hvis jeg går min vej..Nej det er så overvældende at skulle gå igang med alt det.

[litteraten]

Hej igen ForSent

Jeg har prøvet at skrive en PB til dig, men jeg kan ikke rigtig finde ud af, om beskeden er blevet sendt videre, fordi jeg ikke kan se den i min udbakke. I fald du er interesseret i at tale med mig, og i fald du ikke har fået en PB fra mig, er du velkommen til at skrive til mig på josefk@live.dk