Voldsramte Kvinder - Forsiden

					
					
				

For pårørende :


Identificér en hverdag med vold

Der kan være mange vidner til den vold, som foregår rundt omkring i hjemmene: Familiemedlemmer, naboer, venner, skolelærere, læger. De er ikke nødvendigvis direkte vidner til volden, men de får en mistanke, et tankestrejf, en usikkerhed. De tør ikke spørge eller tale om det af frygt for at det opfattes som utidig indblanding. Ofte er det tilsat en god portion mistro: ”Den pæne mand, kunne han virkeligt finde på at slå sin kone?”

Det er ikke nemt at se tegn på et voldeligt parforhold/ægteskab. Udadtil ser alting fint ud og familien smiler. Men volden har mange ansigter: Den fysiske vold. En vold som ikke efterlader så mange synlige mærker og som ofte bliver bortforklaret med et fald eller et uheld.

Hvordan ved jeg, om for eksempel min veninde er udsat for vold?

* Har hun ændret adfærd?

* Går hun anderledes påklædt?

* Kommer hun tit til skade?

* Forsøger hun at dække over, at hun ikke har det godt, ved at spille glad og ernergisk.

* Hun isolerer sig fra familie og venner, og er mest hjemme.

* Får hun hele tiden opkald eller sms'er fra sin kæreste / mand?

* Skal hun hele tiden forklare, hvor hun er henne og hvad hun laver?

* Får du ikke lov at besøge hende i hendes hjem?

* Virker hun indelukket og ked af det?

* Kommer hun med mærkelige forklaringer, for ikke at overholde en aftale?

* Føler du at der er noget forkert - så ER der noget forkert.

Hvad kan du for eksempel gøre for din veninde, der er udsat for vold.

* Stille dig til rådighed, sig at du vil være der for hende uanset hvad.

* Vær der for hende også når hun er vred og urimelig.

* Fortæl hende, at du har en fornemmelse af, at der foregår noget i hendes forhold, som ikke er sundt.

* Fortæl hende, at hun ikke behøver at fortælle dig noget og at du gerne vil ses.

* Foreslå hende, at i kan gøre noget sammen, gå en tur eller besøge en cafe.

* Forholder dig åbent til, hvad årsagen er til, at hun ikke trives.

* Forsøger at hjælpe og støtte hende.

Du skal være forberedt på, at hun kan blive rasende og forsøge at distancere sig fra dig.

I Danmark har vi alle pligt til at underrette myndighederne, hvis vi får kendskab til eller mistanke om, at et barneller en ung udsættes for eksempelvis vandrøgt, vold, mishandling, sexuelle overgreb, eller lever under forhold, der bringer barnet eller den unges sundhed eller udvikling i fare.

Fysisk vold

Den fysiske vold er slag enten med de bare næver eller med instrumenter/genstande, lussinger, spark, riven i håret, skub. Fysisk vold i forholdet veksler mellem ømhed og nedgørelse. Ømheden og nærheden får mange kvinder til at tilgive overfaldet/volden. Det var en fejltagelse er begge enige om. Men i realiteten er den fysiske vold begyndt og kvinden mister stille og roligt troen på sig selv og sine grænser. Det, der begynder som et enkeltstående tilfælde, bliver systematiske voldshandlinger.

Psykisk vold

Den psykiske manipulation: en kontrollerende partner, begrænsede udfoldelsesmuligheder, en angst for at sige noget forkert, klæde sig forkert. Den psykiske vold er den sværeste at se, og samtidig også den sværeste at komme sig over. Den psykiske vold er udefinerbar, svært håndgribelig og meget nem at negligere. Psykisk manipulation betyder, at manden kontrollerer kvinden, hvem hun er sammen med, hvor hun er henne og hvor lang tid hun er væk, hvad tøj hun går i, hvad hun skal mene og sige, hvad hun bruger sine penge på. Han kan komme med nedsættende bemærkninger om hendes krop og om alt, hvad hun gør. Begrænsningerne rykker langsomt og sikkert tættere på. Det, at være i et voldeligt forhold, har meget store konsekvenser, både for kvinden og for børnene. Kvinden mister ofte sit netværk og kontakten til familien og vennerne. At leve i et voldeligt forhold er som at gå i et minefelt. Hvert lille forkert skridt kan udløse en eksplosion. For at kunne leve i forholdet afkoder kvinden mandens humør og lune i håb om at undgå et voldsudbrud. Hun prøver at imødekomme hans kritik, der ofte alligevel ender i et voldsudbrud. Det betyder svære traumer, fysiske og psykiske skader, sygemeldinger, tab af arbejde eller en afbrydelse af en uddannelse. Hun er bange for at miste sine børn og for at blive stemplet som en dårlig mor.

© Landsforeningen for Voldsramte Kvinder 2008 | info@voldsramtekvinder.dk | Tlf.: 60 14 01 01