Et tilbagevendende spørgsmål fra mange voldsramte kvinder!

Åbent forum til diskussion af vold, sorger, pårørende og mere.

Et tilbagevendende spørgsmål fra mange voldsramte kvinder!

Indlægaf Sanne » 06 aug 2009 11:23

Et tilbagevendende spørgsmål fra mange voldsramte kvinder er: kommer jeg mig nogensinde over disse oplevelser? Og vil det lykkes mig at finde en mand, der vil mig det godt?

Ens værste fjende er faktisk de tanker, man gør sig. Det gælder alle mennesker. Tænker en voldsramt kvinde: alle mænd er voldelige, jeg finder aldrig en god og kærlig mand, jeg vil altid være ensom og alene, ja, så bliver det tit sådan. Du får det, du fokuserer på. Så kredser dine tanker omkring angst og frygt for fremtiden og fremtidige forhold, så låser du dig selv fast i et mønster, i en form for trance.

I første omgang er det vigtigt at få styr på sin praktiske hverdag, sine fysiske omgivelser. Når de er på plads, kan du arbejde med din adfærd (hvad signalerer jeg til andre) og være opmærksom på andres adfærd, styrke dine færdigheder og evner (måske er det på tide at tage en uddannelse, genoptage nogle interesser du havde). Endelig er der dine overbevisninger. Alt for mange har begrænsende overbevisninger (jeg kan ikke noget, jeg har ikke fortjent at have det godt, jeg har selv været ude om det osv.). Det er på tide at lægge dem på hylden og se på hvad der er vigtigt for dig. Det er en vigtig nøgle til at komme videre og finde sig selv og sin identitet.

Nogle mennesker er meget optaget af det, der skete i fortiden, i går, for et år siden, for 5 år siden. Fortiden kører som en film på nethinden. Men du skal leve i nuet og ikke i fortiden. Derfor er det vigtigt at lade den film samle støv og erstatte den med en film, hvor du spiller hovedrollen.

Med venlig hilsen
Christine Tscherning
Landsforeningen for Voldsramte Kvinder.
Tlf.: 29 84 18 00 |www.voldsramtekvinder.dk | christine@voldsramtekvinder.dk
Sanne
 
Indlæg: 159
Tilmeldt: 26 jan 2009 11:44

Re: Et tilbagevendende spørgsmål fra mange voldsramte kvinder!

Indlægaf Christine » 23 nov 2009 11:52

Kære Jizzle,

Da jeg ikke kender dig eller din nærmeste familie, er det svært at ramme præcist med mit svar. Der er mange faktorer at tage højde for. Men jeg prøver alligevel at give et svar, som jeg håber, kan hjælpe dig lidt på vej.
Det med tilgivelse er en svær størrelse. Du kan ikke tvinge en tilgivelse igennem. Nogle mennesker er hurtige til at tilgive, andre er år om at kunne, atter andre kan aldrig tilgive og låser deres energi fast i vrede og had. Det kan komme til udtryk som en følelse eller fysisk tyngde/ smerte et eller andet sted i kroppen. I solar plexus, i hjertet, i halsen.
Som du selv siger, så husker kroppen, selvom man mentalt har ”tilgivet” og tror man har lagt det bag sig.
Udover den mentale bearbejdning, kan du - og andre i samme situation - måske med fordel få noget ”healende” massage, kropsterapi, åndedrætsterapi. Det hjælper alt sammen.
I første omgang bør du nok tænke mest på dig selv og din datter. Du er din datters vigtigste rollemodel. Hun skal lære at kende sine grænser, sine styrker og svagheder og vokse op i et voldsfrit miljø.
Du er velkommen til at skrive igen.

Kh
Christine
Christine
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 26 jan 2009 14:04


Tilbage til Offentligt forum

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron